Velkommen til Anne-Dorthe’s klinik for Zoneterapi & Massage

Med en behandling fra Anne-D er du i gode hænder. Jeg er født i 1965 og uddannet Zoneterapeut 2008, Øreakupunktør 2011, Social og sundhedshjælper i 1998 og er dertil Certificeret behandler indenfor Ansigtsreflexologi, Helkropsmassage, Rygmassage, Shiatsu Massage (trykpunkter på kroppen), Costa dysfunktioner (muskulatur mellem ribben og ryg), Kost & Ernæring, samt Zoneterapi for afhjælpning af fertilitetsproblemer, Zoneterapi For Gravide, Babyzoneterapi, Baby- & Børnemassage og Spædbørnskost.

Hos mig handler det ikke om hurtige behandlinger, men om at finde ind til det sted, hvor DU har ondt. Jeg lægger stor vægt på at etablere et trygt rum og behandler ud fra DIT behov.

Jeg er medlem af RAB (forkortelse for Registreret Alternativ Behandler) – dette er din garanti for, at jeg er opdateret med de seneste kurser. Jeg samarbejder desuden med Sygesikring Danmark.

Mine behandlingers effekt spænder lige fra at løse kroppens muskulatur og sener, så du opnår en dybt afslappende tilstand, til at kunne fjerne generende smerter, herunder nakke-, lænde- og rygsmerter. Jeg oplever, at mange overser kroppens signaler, f.eks. ømhed, hovedpine, migræne, muskelsmerter mfl. med baggrund i frygten for et længere behandlingsforløb – men jeg kan med ganske få behandlinger fjerne sådanne gener.

Kroppen er en sammenhængende enhed, og alle dele reagerer på hinanden. Derfor er det en fordel at vælge en behandler med mange forskellige behandlingsformer – så er du sikret, at dine ubehag bliver behandlet.

Inden behandling gennemgår jeg helt afslappet og fortroligt processen med dig, så du trygt kan slappe af under behandlingen.

Vurderer vi sammen, at du har behov for behandling med øreakupunktur, vil jeg gennemgå de særlige forberedelser med dig, når du bestiller tid hos mig.

Jeg tilbyder desuden udebesøg. Er du forhindret i at komme til min klinik, eller afholder I et arrangement med henblik på sundhed, kommer jeg gerne til dit eget hjem og udfører den ønskede behandling.

Ligeledes tilbyder jeg skræddersyede Firmaløsninger – så du og dine kollegaer nemt kan modtage behandlinger på arbejdspladsen.

Kontakt mig allerede i dag og hør mere om, hvordan du med en behandling kan få mere overskud og fornyet energi til dagligdagen. Ring for en uforpligtende snak eller send mig en e-mail.